fredag den 14. september 2012

Stenalderbrød

Som skrevet tidligere synes jeg det er vældig svært at undvære brød, så da jeg faldt over Thomas Rodes palæo brød uden mel, skulle dette selvfølgelig prøves.
Det minder om rugbrød og så alligevel ikke. Konsistensen er rigtig fin, og det holder sig godt i mange dage (pakket ind i bagepapir). Det smager godt og kan sagtens bruges som erstatning for brød, men det fylder altså ikke helt min trang for et lækkert surdejsbrød med blød og saftig krumme.


Opskriften fandt jeg på
http://politiken.dk/mad/madnyt/ECE1564534/bag-selv-stenalderbroedet-fra-restaurant-kong-hans/

Og lyder som følger;
100g græskarkerner
100g solsikkekerner
100g mandler
100g valnødder
100g hørfrø
100g sesamfrø
5 æg
1 dl olie
2 tsk salt

Blend de store nødder først, tilsæt derefter kernerne og til sidst frøene. Herefter blendes resten i og det hele kommes i en rugbrødsform foret med bagepapir.
Bages ved 160 grader i 1 time.

Brødet kan bruges til frokost med salat, tomat, stegt kyllingebryst og hjemmerørt mayo og pesto.

Om morgenen med en god skinke, spejlæg, tomat og salt/peber.

Eller som mellemmåltid - ristet og smurt med den gode italienske marmelade, som er sødet med æblejuice "Fior di Frutta" (fåes bl.a. i Irma) og skiver af banan.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar